Det er godt nok træls det her!

Johanne tager det i stiv arm og sørger selv for, at hun er sammen med veninder og ellers hygger sig. Vi taler om tingene ligeud og forsøger at få en dag af gangen til at gå.

Alting foregår herhjemme, men det er uden fjernsyn, radio og meget lidt computer. Jeg har slet ikke lyst til noget. Vil bare være herhjemme og kigge ud, læse HP og være lidt i min have, hvor jeg kigger på alt det, der pibler op, mine fantastiske juleroser og snakker dybt med kaninen. Vi er nemlig enige!

Jeg kan ind imellem have lyst til, at der er nogen her, men når der så er nogen her, så vil jeg helst være alene og bare være. Så når nogen af Johannes venner er her, så er det helt fint, men de trasker ned til Johanne, når jeg siger til, at det er nok og det fungerer fint. Det er hyggeligt, når jeg kan lytte med på musikken og høre, der er liv og latter, men har det bedst med bare at sidde for mig selv og ikke være involveret.

Involveret ! Der var ordet. Lige da jeg skrev det – jeg vidste, jeg skulle skrive noget idag, men ikke hvad det skulle være sådan præcist, men nu kom ordet og lyste helt op for mig!

Jeg har bare ikke lyst til at være involveret for tiden ! Jeg ser ikke noget formål og ikke noget mål i det hele taget, så hvorfor skulle jeg?

Så længe Johanne har det godt og vi forbereder hendes fest til efteråret sådan stille og roligt, så ser jeg ikke noget formål med at være yderligere involveret i noget som helst.

Det eneste, jeg  ser lidt frem til, er at jeg skal starte på malekursus hos Jørgen Hansson ude i Kunsten her i denne måned og det har jeg det fint med. Hvis jeg ikke har lyst til at tale med nogen andre på det tidsspunkt, har jeg tillid til, at jeg kan få lov at være i fred, for det er næsten alle sammen, nogen jeg kender, så det skulle ikke være et problem.

så må jeg se …

Advertisements