Det holdt hårdt og jeg var lige ved at blive alt for forsinket til at kunne nå at få tomat-tærten færdig til Krimi-aften, fordi jeg lige skulle overtale skroget til at komme afsted!

Men jeg fik gang i musklerne og kom afsted til fitnes-centret og fik roet i 30 min! og trænet mave og ryg. Herligt og hvor var det fedt at gennemføre planen! Så i Bilka efter løg og lidt nik-nak, og så skynde mig hjem og sætte gang i tærten. Den blev skøn, selvom jeg lavede den glutenfri efter en almindelig opskrift fra Karoline. Og jeg sparede endda 50% på fedtet.

Ja, sådan en umiddelbart simpel dag kan altså være en sejr for mig, så det er jo egentlig ikke så svært at gøre mig tilpas.

Da Birgitte så kom til Krimi-aften, gik hun lige på loftet for mig og skulle hente mit vintertøj. Den jakke, der ikke passede nede om hofterne sidste år, er lige ved at være for stor nu, og den vinterfrakke, jeg har haft i mange år, var alt, alt for stor til mig nu. Herligt og ØV, for nu skal jeg finde ny frakke. Nå, men det bliver næste år, så jeg kigger i foråret, når de sætter vintertøjet billigt til salg. Birgitte blev til gengæld glad, for hun manglede en frakke til vinteren! Hm, ganske fint, når jeg tænker over det.

Julemusikken kører det meste af eftermiddagen, de røde lys er tændt hele døgnet i “gran”-guirlanden i stue-åbningen, julepynten glæder øjet og jeg er begyndt at planlægge lidt julebagning – måske her i weekenden? Jeg elsker jul og hyggen omkring, at der er mere mellem himmel og jord!

Advertisements