25 min. oppe i fitness-centret og ryg- og mave-træning !!!

Jeg er vildt stolt af mig selv, for jeg synes, det har holdt hårdt med at gøre noget-som-helst OG der er pyntet op til jul nu. Johanne hentede kasser ned, her da hun kom hjem søndag fra sin tøse-weekend, og så kom jeg igang med at få pyntet op. Jeg er ikke sikker på, vi får juletræ op i år, men det er også i orden. Der er nisser, engle, julebørn, nøddeknækker, sløjfer, glimmer og så lidt mere. Så det er vist så fint, som det nu kan blive.

Ydermere har jeg været igang med at rydde op i papirer og alrummet i det hele taget, for jeg laver en mappe, hvor alle de vigtige papirer er samlet i tilfælde af, at andre skal tage sig af tingene her i huset. Det behøver jo ikke kun at handle om død, men der kan være andre årsager til, at vi skal have hjælp. Det skulle så være så nemt som muligt, ved at jeg laver et overblik og har sat papirerne i system. Måske kunne jeg så også finde kvitteringen på det tv, der er i stykker og som faktisk stadig er omfattet af garanti, men hvor jeg har gjort af kvitteringen, må nisserne vide.

Alt ialt har jeg ydet lidt af en indsats her de sidste dage, så jeg føler, jeg nu er kommet igang igen. Nu skal jeg have ordnet sagerne på Herlev hospital, hvor de skal hjælpe med at finde ud af, hvorfor jeg ikke kan tisse! Skulle hilse og sige, det vildt ubehageligt ikke at kunne, når jeg skal!

Jeg vil forsøge at få taget et julebillede en af dagene. Måske jeg kan få taget et af en nisse?

Advertisements