Sidder og ser Nils Hausgaard. Har lige spist noget lækkert mad og er egentlig ganske veltilpas. Det har ellers været en stormfuld uge, der nu er på hæld:

Min far gik bort – det startede ugen “lissom” med. Vi havde lige mistet min faster ugen forinden.

Hospitalet (Glostrup) havde klokket i det, så jeg skal vente yderligere på at komme videre til Herlev.

Jeg måtte lave en prøvekørsel op til centret torsdag, for at se, om jeg kunne klare at komme t. Glögg-aften i “Kunsten”.

Her fredag har jeg så sendt Johanne til Fyn til en weekend med veninder fra Astmalejren.

——

Prøvekørslen lykkedes og aftenen var en fin oplevelse i godt selskab. Johanne klarede som sædvanligt selv at pakke og tage afsted til Fyn. Lægen på Glostrup ringede kl. 20.35 en aften og undskyldte, at det var noget værre noget, det skulle nok komme igang i en fart. – Og nu lærer jeg så aldrig min far rigtigt at kende!

Tænker meget på, hvad forældre egentlig er for en størrelse. Jeg er jo selv en, men jeg håber da så sandelig, at jeg ikke er lige så fraværende, som mine har været! – Og så har jeg egentlig aldrig fået en forklaring på hvorfor? Det vanskelige er, at jeg ofte sætter spørgsmålstegn ved hvorfor jeg så eksisterer! De to ting er koblet sammen i mine følelser.

Der er lidt rod i øverste etage. Jeg er så vred og ked og ligeglad og glad og optimistisk og … !!! Hvordan kan alle de følelser være der på en gang? Vreden kommer, når jeg tænker på min far, som jeg ikke syntes gjorde nok for at blive her og være der for min lillesøster, der kun er 16 år. Hun er helt ulykkelig og selvom han længe har været syg, har hun ikke været i stand til at se, at det nok ikke var så godt med ham. Det er synd, for nu har hun ingen af sine forældre. Jeg er bare taknemmelig på hendes vegne for, at hun har nogle gode plejeforældre, hvor hun nu er.

Men tanken vender hele tiden tilbage: Hvis nu han havde lagt smøgerne på hylden (han havde KOL-lunger) noget tidligere, havde lagt øllerne væk, havde spist mere sundt – Tjah, så er det stadig ikke sikkert, det havde ændret noget som helst !!? Det er ikke til at vide, hvornår et menneske gør det “godt nok” – det er ikke til at vide, om jeg gør det godt nok – det er ikke til at vide, hvornår det er slut. Jeg kan ikke gøre andet, end at gøre alt hvad jeg kan – hver dag. Det gjorde far sikkert også, så på et eller andet tidspunkt, holder jeg op med at være vred, så må vi se med de andre følelser!

Nu vil jeg sætte mig og se på den Latter CD, som Kirsten lige har foræret mig, for det er så godt at grine og det er noget, jeg er god til! – Og så går det igen! Knus til verden.

Advertisements