Johanne har fået flotte karakterer og er en stor hjælp i denne tid.

Jo, vi starter lige med det positive, fordi herfra går det ned ad bakke: Da “myldre-tiden” på wc var ved at klinge af, fik jeg pludselig høj feber – 40,5 grad – og blev indlagt om lørdagen, fordi jeg ikke kunne komme af med vandet!

Mystisk noget. Der kan være 2,8 liter i min blære uden at den sprænges – ved jeg nu. Rart at vide, men absolut noget mystisk noget at opleve, og måske ikke en oplysning, jeg ligefrem higede efter at få. Nå, men der var ikke noget, de kunne operere sig ud af, så jeg kom i behandling med antibiotika og sendt hjem.

Efter 1 uge kom min læge på hjemmebesøg, for feberen var stadig ikke væk og jeg blev indlagt igen, men sendt hjem igen efter 36 timer, for åbenbart kan de ikke lide at have patienter liggende, der ikke kan skæres i og som ikke kan få en forklaring på, hvad der er i vejen. Så nu venter jeg på at blive indkaldt til et andet hospital, for jeg er stadig sk… syg og får mere antibiotika men stadig ikke nogen forklaring !Jeg håber, de har en forklaring på det andet hospital, for jeg er godt nok noget nede over, at jeg ikke er rask.

Der skulle ryddes op, så vi kan forberede til julepynt! Krukkerne i haven skulle have noget over til at beskytte for vinteren og i det hele taget er det en kendt sag, at jeg hader begrænsninger.

Nå, men nu fik jeg fat i computeren og holdt mig oppe i mere end 1 time, så må vi se, om ikke det snart går fremad?

Kaninen hopper stadig lystigt rundt, så lidt er der at smile ad der også. – Se, nu både startede og endte det med noget positivt. Det skal nok gå.

Advertisements