Nu er det kommet dertil, at jeg har fået en absolut viden, jeg må dele med andre – og helst i et så åbent forum som muligt, for det er noget, der er vigtigt at vide for alle. Og nu ved jeg det jo! Så jeg vil bidrage til at øge opmærksomheden. Så her er det:

I starten – i fredags – gik det fint; ubehageligt, men til at overskue – og så steg kviksølvet.

Natten til lørdag blev det en gang i timen. Nu blev ringen lidt irriteret. Kviksølvet sitrede under de magiske 40.

Lørdag, natten og søndag var det 2-3 gange i timen. Nu var det sket, ringen var slet ikke sluttet, nærmest åben, øm og usamarbejdsvillig. Men til gengæld faldt kviksølvet ned igen – pyha.

Ud på morgenen til mandag stilnede det endelig af og her i løbet af mandagen, har jeg endda kunnet bidrage til systemet ovenfra.

Så mit råd til andre er:

Vær opmærksom på, at have MEGET BLØDT TOILETPAPIR og masser af baby-mås-creme i huset, for ingen ved, hvornår det rammer, og når det rammer, er det aldeles for sent at forsøge at skaffe en rul…

Sorry skal lige ud og … årh, bare det snart var forbi! ses sen

Advertisements