“Sæt dig ned hver dag og skriv 3 ting, du er taknemmelig over den dag!”

Idag er det lidt nemt. Jørgen fra servicekontoret ringede lige over kl. 8 og spurgte, om han kunne komme og hente kørestolen til reparation – selvfølgelig kunne han det – og da jeg havde ligget lidt og luret (slumret), stod jeg op og lavede en kop kaffe og en portion morgenmad.

Nu sidder jeg i min have. Kun med et sjal om skuldrene. Kl. er næsten 9.

Der lyder ivrige pip fra redekassen oppe under taget, hver gang forældrefuglene kommer og sidder i åbningen til kassen. En solsortehun kigger på mig fra en gren i æbletræet, usikker på, om hun nu kan bruge fuglebadet, uden jeg er en trussel. Hun tager chancen og får samtidig lige kigget sig omkring på “engen” efter lidt spiseligt. Kaninen kommer futtende gennem det halvlange græs/ukrudt:

Jeg er taknemmelig over, jeg ikke skal slå græs!

Her dufter af blomster, syrligt – æbleblomsterne er ved at være blomstret af, men dufter stadig lidt. Jeg er mæt (endnu en ny følelse, jeg er ved at lære) og kaffen smager herligt herude. Stedmoderblomster, Løjtnantshjerte og rhododendron og en staude – og så den der ikke er en Forglem-mig-ej, men Maren i kæret eller sådan noget. På et tidspunkt skulle jeg lære navnene på blomsterne, men jeg bliver ved at glemme dem. Pludselig er der en lille tunge, der slikker på mit højre ben. Det er kanin-sprog for: “Jeg kan lide dig og du hører til min flok”!

Jeg er taknemmelig for, at jeg har muligheden for at have sådan et lille nus i vores liv ! (“vores”- det er jo Johannes kanin – sådan egentlig)

Der var lige en pause, for Jørgen kom og hentede stolen til reparation. Jeg er nok nødt til at gå ind nu. Det er lidt køligt, når jeg bare sidder stille og jeg har ikke energi til at foretage mig noget særligt. Her kl. 13 kommer Bent forbi og får klippet neglene på tæerne og en sludder og så er den dag såmænd gået, for i aften er det krimiaften og der kommer Birgitte og så skal der hygges. Men lige nu suger jeg bare lydene fra fuglene, nogen der borer, børnehave-børnene, der leger, et fly langt væk og de stille lyde fra en lille kanin, der nusser rundt og hygger:

Jeg er taknemmelig for, jeg har sanserne til at nyde min dejlige lille have.

Senere skal jeg have lokket nogen til at købe noget mælk og nogle valmue-frø til mig, for jeg tror ikke, jeg når at få stolen tilbage i tide til at få købt ind selv, men i den anledning kommer jeg til at tænke på en 4. ting,  jeg er taknemmelig for:

at jeg altid kan få hjælp til det, jeg ikke magter at gøre selv. Sikke en gave!

Advertisements