Nok et af de sværeste spørgsmål at besvare for mig, uden hele tiden at svare det samme: “Ad h… til”.

– men lige nu sidder jeg altså ude på min terrasse og har det helt fantastisk, for jeg har fået startet på at gøre haven forårsklar – selvom jeg godt ved, prognosen står til nogle frostdage i løbet af de næste par uger, men jeg kunne slet ikke holde mig inde, for der 13 grader i skyggen her og der er knopper alle vegne! og kaninen er ude og vimse rundt. Skildpadden er sat frem på en sten, Keramikfugle og frøer har også fået pladser og jeg kan mærke solen i mit ansigt.

Det er bare så svært at være i dårligt humør, når vejret er dejligt og fuglene har fået foder og en af de 3 store grene, der skulle af æbletræet, er taget idag (for det kunne jeg nå, medens jeg stod på jorden). Der er varmt vand på termoen, og et tebrev i koppen.

Nisse står og smiler til mig … Så kan det ikke mere være surt!kanin på hylde

På en ganske naturlig hylde sidder kaninen mens jeg strikker. Heldigt jeg har anti-histaminer som både hjælper mod Birkepollen og pelsdyr. Men pelsdyret bliver siddende, selvom jeg tager pillerne! ;-D

På engen er der krokus, vintergæk, erantis, påskeliljer og en hel masse, jeg ikke aner, hvad bliver til. Jeg har endelig fundet den tredje blok rabarber, som jeg ellers havde glemt, hvor jeg havde gravet ned, men den har nu sendt en lille rød knop op i verden, så jeg kunne finde den igen.

– Og hvordan har jeg det så, når ikke lige det er så fedt, som lige nu og her?

Jamen (som der siges nu om dage, som indledning til næsten enhver sætning), det går hele tiden sådan, at det er et stykke hårdt arbejde at se de positive og gode ting, som der er lidt af hver dag, for jeg har en tendens til at overdøve dem med alt det, der ikke er så fedt og godt.

Efter knækket i ryggen (som jeg skrev om i februar) er det ikke kommet på plads igen og jeg er endnu engang blevet begrænset i, hvad jeg kan tage mig til, men det har hjulpet, at jeg i det mindste kan strikke. Kors, hvor havde jeg ikke forestillet mig, at jeg skulle få så indskrænket en tilværelse !!!

Der er flere i mit netværk, som kan nikke genkendende til begrænsninger i livet, men der er altså også en del, som har deres førlighed intakt og de kan have lidt vanskeligt ved at genkende begejstringen over de små trivialiteter, som tilsammen udgør mit liv. Jeg har selv svært ved det indimellem!

Hvis jeg tænker tilbage på mine drømme og ambitioner, så bliver jeg ked af, at jeg kun nåede så få og ikke når de andre, men når jeg er god, så skaber jeg mig nogle nye drømme og ambitioner for fremtiden, der godt nok bliver mindre end de tidligere, men til gengæld kan holde mig i live – jo – også på længere sigt.

– Og det med at være god (ved mig selv), var lige præcis, en af de ting, jeg lærte på kurset i december, som jeg stadig arbejder på at lave en side om her i bloggen, men jeg arbejder jo også til stadighed på, at få alle de ting, jeg lærte, ført ind i min måde at tænke og være på. Det tager tid og det har jeg heldigvis masser af.

Advertisements