Ok, der gik lige flere dage, end jeg havde fornemmelse af! Jeg er nemlig begyndt at strikke, så jeg har slet ikke tid til andet. Jeg er snart færdig med en trøje og det er jo det mest spændende, der nogensinde er sket i menneskehedens historie – ikke?

Nej, jeg har haft brug for lidt “hule-mentalitet”, så det forløbne næsten 14 dage er gået med træning 3 gange om ugen, Johanne og kaninen — og så har jeg strikket. Det er hyggeligt at lave noget andet, end jeg ellers har gjort og måske bliver denne her trøje den eneste, jeg laver i meget lang tid, men det kunne også blive en hyggelig beskæftigelse, når hænderne skal have noget at lave. Det må tiden vise.

Den lange pause er også udtryk for, at jeg har arbejdet meget indad, for jeg fik rykket ved nogle ting på kurset, jeg tog i december, men det betød også, at der var noget af det, der ikke er rart at tænke på, kom op til overfladen og jeg fik det faktisk lidt trist. Og den tristhed ville jeg ikke give kraft til at overtage, så jeg blev ked af det, og her hjalp de redskaber så, som jeg havde fået på kurset. De gjorde, at jeg kunne overskue, hvad det var, jeg reagerede på, og selvom jeg så ikke havde kræfter til at gå skridtet videre og ligefrem arbejde på problemløsning, så undgik jeg at grave problemerne ned og ignorere dem, så nu ligger de bare og venter på, at jeg får overskud til at få løst op, så de ikke mere er problemer.

Det er ikke for at skrive kryptisk, men f.eks. sorgarbejdet blev jeg ikke rigtigt færdigt med i sin tid, så der ligger nogle uforløste følelser der. Og jeg har stadig ikke affundet mig helt med, at jeg ikke mere kan arbejde, for jeg kan virkelig godt lide at være fodterapeut, så der ligger også noget og ulmer under overfladen og roder ved min generelle selvtillid.

Den mørke tid betyder meget for, at jeg ikke har lyst til at male lige for tiden, men jeg kigger ud på min spirende eng hver dag og mærker, at jeg er på vej til at få gang i billederne oppe i hovedet igen, og så skal det nok komme lige om lidt, at jeg svinger penslerne igen. Det glæder jeg mig til.

Jeg nyder, at Johanne klarer sig rigtigt godt for tiden. Hun er et meget specielt menneske og selvom hun ind imellem får trådt for hårdt frem, så tror jeg, hun finder rytmen og bliver god til alt, hvad hun får lyst til at lave.

Jeg nyder, at fordi vi er startet på pollen-sæsonen, så er jeg startet på at tage anti-histaminer, hvilket gør, at jeg kan kæle lidt med kaninen uden at tårer og snot står ud af hovedet eller astmaen hiver luften ud af mig. Det må da siges at være en positiv bivirkning!

Nå, men nu vil jeg have lidt frokost og strikke bagefter.

Advertisements