3.x årgang 1980 havde kaldt til julefrokost og det skulle holdes hos Helle, som bor så jeg kunne komme og være med. Det var godt nok i Birkerød, men jeg mente nok, det lå så tilpas indenfor rækkevidde af en S-togs-station, at jeg kastede mig ud i det. Det var en herlig aften, som startede med, at jeg kom 3 timer efter det var startet, fordi jeg havde skrevet forkert i den ene kalender – men rigtigt i kalenderen i telefonen, så det var temmelig pinligt! Men der blev bare grinet og ellers hygget meget.

Der var noget rart, afslappet over mødet mellem os alle. De ting, der blev talt om, handlede ikke om prestige eller hvem, der var bedst, så jeg kunne også slappe af, for det er svært for mig at finde mig til rette i den slags samtaler. Det, jeg gør i mit liv er jo som det er, men det er ikke noget, der underholder andre udenfor mit netværk. Sådan synes jeg, men alligevel følte jeg mig som deltager og det var rigtigt rart.

SÅ KOM HJEMTUREN:

På Birkerød station havde der jo ikke været problemer med at komme med elevatoren, for på turen ud, skulle jeg bare køre lige ud af stationen, men da jeg skulle hjem, skulle jeg over på en perron, hvor der for kørestole kun var adgang via 2 elevatorer. Og så virkede den ene ikke!!!

Det var ved at være sidste tog, der kørte, så jeg prøvede at få fat i stationsmedarbejdere, men alt var lukket og under ombygning. Telefonen til centralen virkede ikke – der var ingen, der svarede!

S-togsservice kan man kun ringe til mellem 7 og 22 og så var der Falck tilbage.

Nu var det bare sådan, at reelt var stolen jo ikke i stykker, så det var egentlig ikke deres problem, men klokken var efterhånden blevet 1 og damen hos Falck mente, at det var lidt hårdt at efterlade mig på Birkerød station i stormvejr uden mulighed for at komme indenfor. Ved 3-tiden kom der en stor ladvogn og samlede mig op.

Hold fest, hvor var jeg kold !!! Nu er det mandag aften og jeg har stadig ikke fået varmen indeni. Jeg har sindssygt ondt, men midt i det hele, fortryder jeg ikke, at jeg tog derop, men jeg er i gang med at overveje grundigt, om jeg skal afsted en anden gang med toget og hvor jeg er afhængig af elevatorer eller andre.

Det er ikke første gang, jeg er i knibe på en tur, men jeg er i tvivl, om jeg sætter for meget på spil, når jeg lander f.eks. i en storm på en station uden læ? Der er vel grænser for, hvor meget en tur må koste? Hm … tænker.

Hvad er der ellers sket? Jo, jeg var i sidste uge på en date! Han mente ikke, han var god nok for mig … Sådan noget sludder! Hvis ikke nogen kan nå op til mit niveau, som er niveau 0, så har de da selv et problem og det er så større end mit! ;-D   Mit “Bull-shit-meter” fejler heldigvis ikke noget!

Maven er fuld af kartoffelmos, Johanne sidder og hygger med kaninen og jeg vil op imorgen og træne og så se, om ikke jeg får det bedre end nu.

Advertisements