Udover at julerosen er sprunget ud, så kommer der så meget op på engen, at det er overvældende at se.

Erantis er sprunget ud, men ellers har jeg ikke en pind begreb om, hvad de forskellige spirer bliver til. Bare at de er liv! Den her milde vinter – den holder mild lige til foråret, for det har jeg bestilt – giver håb om, at krukkernes indhold overlever, så der ikke skal investeres i mange planter her til foråret.

Julepynten er endelig blevet pakket ned, for nu var det altså tid og jeg er i gang igen efter den her grimme omgang. Pyha, den er slem!

Johanne er startet på noget med point, hun skal samle oppe i fitness-centret og jeg er i gang med at vi spiser sundere, så nu har jeg lovet som gulerod, at når det første mål er nået, skal vi have nyt træningstøj, for det kunne da være dejligt at se lækre ud, mens vi knokler på maskinerne – og i mit tilfælde, kan det kun blive v.hj.a. tøjet!!! ;-D Tøsen ser jo dejlig ud, lige meget hvad hun har på!

Så venter jeg bare på resten af foråret og gevinsten fra Klasselotteriet. Så skulle det gerne blive en dejlig sommer!

Advertisements