Lungebetændelse! Kors, hvor er det træls!

Så jeg venter bare på, at det skal være overstået! Det er jo altså fjollet, for jeg lærte faktisk på det kursus, jeg var på, at jeg har værktøjer til at afhjælpe, når jeg er blevet syg.

Det finurlige er, at jeg faktisk havde så fantastisk en oplevelse af, hvad jeg kan opnå ved tankens kraft, at jeg blev helt forskrækket og har befundet mig i en slags ingenmandsland siden nytår, hvor jeg ikke rigtigt får gjort nogetsomhelst ved nogetsomhelst, men måske er det bare lungebetændelsen, som har overmandet mig? Alt er muligt, men jeg tager på kurset igen her i februar, for jeg må lige have tingene ind en gang til! – og så tager Birgitte også kurset i februar, så det bliver rigtigt sjovt.

Jeg havde jo en plan om, at lave en side her i bloggen om kurset, men jeg ved ikke, om det først bliver efter næste kursus, jeg får så meget styr på det, at jeg kan skrive noget – bare tilnærmelsesvis – fornuftigt om det. Det kommer som og når det kommer.

Selvfølgelig er der ikke sket noget særligt siden nytårsaften, for jeg har ligget, men jeg har da fået mandet mig op til at tage på en date. Mere om det senere – måske. Det var ihvertfald hyggeligt.

Advertisements