Hvad rigtig hjælp er?

Før, når der var en eller anden NØD, der sagde, at penge ikke løser problemer, syntes jeg nødden var en tåbe, der bestemt selv havde penge nok og derfor talte mod bedre vidende, men jeg er kommet lidt i tvivl på det sidste, for jeg må erkende, at hvis jeg skulle have løst mine økonomiske problemer, ville det virkelig kræve den der million-Lotto-gevinst, jeg går og mumler om rigtigt ofte og det er trods alt ikke så ofte, det sker her i den virkelige verden, vel? – og især fordi jeg ikke spiller med så ofte mere, bliver chancen yderligere forringet, tror jeg ;-D

Når jeg føler det er tydeligt nu, er det fordi jeg ofte får hjælp og det er faktisk mere værd end mange millioner kroner, når jeg tænker over det, for der er mennesker bag den hjælp!

Irli hjælper med Johanne og med en håndsrækning, når hun kan, men derudover får Johanne og jeg: Praktisk hjælp til indkøb fra specialbutikker, flæskestegen juleaften, penge til ekstra-indkøb til julen, Kursus betalt for os begge, Johanne bliver passet ( – på), imødekommenhed, smil, omsorg og kærlighed. Og Børnenes kontor har givet en julepakke!

Irli er en meget vigtig del af mit netværk og sådan har det været i rigtigt mange år, så hun fortjener at blive nævnt – og så må hun i den rolle indimellem stille op til mange “interessante” problemstillinger! (Den allerførste jul, jeg holdt med hendes familie lige efter Fleming og jeg var blevet kærester, måtte hun ind under sit spisebord for at hente mig ud derindefra, for hun havde irettesat os unge fjolser, men jeg var blevet så bange, at jeg fløj i dækning og måtte lokkes frem med beroligelse – og stor undren fra hendes side! … Det skal med, at jeg var 21, så hun forventede ikke lige den reaktion fra en “voksen”).

– og det er med vilje, jeg ellers ikke sætter andre navne bag handlingerne end Irlis, for det er jo ikke kun en konkrete handling, der er hjælp, men lige så meget til hjælp for mig, er venskaber og de såkaldt bløde værdier – f.eks. anerkendelse! Udover, det opfordrer jeg til at støtte Børnenes kontor!

Den vigtigste ting for mig i al det her er at opdage, hvor meget jeg sætter pris på alle de mennesker, der befinder sig i mit hjørne af universet. Også fordi jeg en gang imellem får lejlighed til at hjælpe, hvor jeg kan! Det kan godt holde ryggen rank, når musklerne ikke gør.

Så i mine sorte stunder, hvor jeg ikke synes, jeg rigtigt yder noget, skal jeg tænke på det – hvis en i “netværket” da ikke får givet mig et verbalt drag over nakken forinden, fordi jeg skal holde op med at fokusere på det forkerte. Men det er bare svært altid at kunne det.

Selvom jeg godt kunne finde noget at bruge et par millioner kroner til – bl.a. at dele ud blandt familie og venner af dem – så er det uden tvivl ikke nær så meget værd, som de mennesker er, der hver dag udgør mit og Johannes netværk, som giver os opmærksomhed og tænker på os med kærlig opmærksomhed.

Jeg er meget glad og taknemmelig for min rigdom. At blive set og hørt, at få hilsner, opmærksomhed, kram og så en gang imellem også gaver – højere kan jeg vist ikke nå? Det er et Jule-mirakel! Og det ikke alene tror jeg på, men lever midt i.

Advertisements