Idag (altså igår, for nu er det efter midnat) nåede jeg mine mål og Johanne havde en god dag. Så det var absolut en god dag.

Først kom jeg afsted til Julekoncert med Joyfull Noise i Solrød Strandkirke.

En pragtfuld oplevelse med en masse dejlige mennesker, som jeg har mødt ved tidligere koncerter og ved Sydkystens Gospelfestival. Desuden var der jo de smukke medlemmer fra familien Hoff/Bruce, som altid er gode til at uddele kram, omsorg og rare smil midt i deres travlhed med at være engagerede i arbejdet i – og omkring koret. Jeg var oplivet og glad, da jeg tog tilbage til Ishøj.

Det var første gang, det lykkedes for mig at opleve korets julekoncert, for det har passet sådan, at FDF-juleafslutningen faldt på lige netop den dag på året, så jeg har selvfølgelig været med Johanne tidligere år, men i år kunne jeg så gå til koncert først og så støde til afslutningsfesten senere, for Johanne er blevet så stor, at hun kunne sagtens se, at hun jo drøner rundt med de andre FDF-ere og derfor slet ikke har tid til at savne/notere, om jeg sidder og kigger på. Selvfølgelig er det også bare hyggeligt at hilse på de andre voksne i FDF, men de fleste er jo i familie og/eller ledere og det er nemt at blive lidt “væk” på sidelinien – især fordi jeg ydermere sidder for enden af et af bordene i min el-stol. Det er en ting, jeg stadig ikke er så god til, det med at møve mig ind i en gruppe. Med årene går det nok nemmere.

– Og det var en rigtigt dejlig fest, hvor jeg ovenikøbet fik lov at låne en baby lidt. Ikke at jeg savner det et sekund, men der er altså noget livsbekræftende ved sådan en “tingest”, og ham her var meget glad og smilende, så selvom han havde middagsmad i bleen, var det at sidde med ham en herlig lille sidegevinst ved festen.

Ihvertfald var det succes at kunne begge dele i år.

Jeg havde taget en antihistamin-tablet for en sikkerheds skyld (jeg er ikke helt sikker på, hvad der fik mig til det), så da der var Ris-a-l’Amande til mig også, kunne jeg rigtigt nyde det. Lidt ondt i maven og huden klør ad pommern til p.gr.a. mandlerne, men det var det værd!

Da Johanne og jeg så nåede hjem, havde vi overskud til at klargøre den småkagedej sammen, som jeg havde blandet ingredienser til og kørt i røremaskinen, mens jeg lavede mig lidt aftensmad, inden jeg kørte til FDF-festen.

Jamen sikke en dag!

Nu glæder jeg mig helt vildt til imorgen, hvor Thomas, Ann og Morten kommer og holder klippe/klistre-dag her. Jeg har tænkt mig – når vi står op – at lave pandekage-dej til eftermiddags-teen,  for så er det ikke så vigtigt, om småkagerne lige bliver bagt imorgen (altså idag ;-D), selvom det egentlig – efter min mening – hører sådan en dag til, at der er småkager. Men det skal ikke være det vigtigste ved dagen og derfor er pandekage-løsningen, en måde for mig at kunne slappe af på.

Skulle småkagerne så blive bagt alligevel, er det så bare endnu et af denne juls små mirakler. -Især hvis de også smager godt!

– Og jeg ÆLDSGER altså julen!

Advertisements