Det lykkedes !!!

Jeg er klar og færdig. Aftalerne er i hus, der er pyntet op. Vi skal pynte juletræ midt i december – efter ønske fra Johanne og taknemmelig tilslutning fra mo’ren. Juleaften og julefrokost er aftalt og nu mangler der kun JULEGAVER !

Det holder ellers hårdt i øjeblikket, men med lidt jernvilje og lidt hjælp fra Johanne har vi fået overvundet både ømme led, og det faktum, at vi skulle pynte op i nærmest helt nye omgivelser. Heldigvis kom Irli idag og hjalp også, for vi fik gennemgået næsten alt julepynten – der er altså usmageligt meget af det, som skal reduceres grundigt og det er sør’me svært – og vi fik snakket og hygget og pludselig er der pyntet fint op !

Jeg er så glad og jeg tror, Johanne også nyder det er færdigt. Nu har jeg lovet hende og mig selv, at den skal stå på julebag og -hygge/klippe/kreativt resten af julen og så må jeg gerne blive banket oveni knolden med noget tungt, hvis jeg ikke formår at bare nyde det. Det er altså også nemmere for andre at hygge sig her, når jeg ikke står på stilke – jo, jeg ved det godt.

Selv kaninen og fiskene har fået hver en omgang omsorg her i weekenden, så der er glade hop og den store frisvømmer-prøve over hele linien her.

Det blev jo ellers nogle dage der gik, før jeg fik lavet en ny post her, men øverste etage arbejder på overtryk og jeg har forsøgt at koncentrere mig om at lade være med at gå op i de ting, jeg ikke når. Det er næsten umuligt, men hvis jeg nu øver mig rigtigt meget, så lykkes det måske en dag.

bebudelsen

Advertisements