Jeg sidder og drikker det sidste Cognac og kan mærke det summer i hele kroppen.

Jeg er så træt af at have så ondt, at jeg ikke engang har kunnet se fjernsyn (JO for katten, det kan ske, jeg ikke har det tændt hele dagen), at jeg bare lader mig drive med af denne herlige summen og sidder glæder mig over, at imorgen kommer min lille putte hjem. Ja, ja, hun er jo ikke lille mere, men heldigvis stadig min unge. Johanne.

Egentlig tror jeg, at jeg er lidt beruset? og jeg har besluttet, at imorgen skal jeg videre! For der kommer Johanne hjem. Det er noget fis, så jeg må se at tage mig sammen. Og det gør jeg.

Igår havde jeg – helt overlagt – lavet en aftale om at aflevere noget ude på Bredekærgård, så der fik jeg en dejlig tur og luft i hovedet. Jeg kørte ad naturstien ud gennem Brentedalen og rundt om markerne til Kunstforeningens hus, hvor jeg ville hente mit nyeste billede hjem.

Billedet “talte” slet ikke til mig, men mens jeg var ved at pakke min vogn med malergrej fik jeg pludselig en ide til, hvad billedet skulle fortælle og tog et par pensler og nogle farver ud af kufferten og malede løs. Det var bedre end både sex (som jeg nu husker det ;-D ) og alt andet godt i livet, for det gav et gigantisk RUS, at billedet faldt på plads. NU er det færdigt og jeg glæder mig til at sætte det i ramme og op derhjemme.

Mens jeg skriver dette, kommer jeg i tanke om alle de mennesker, jeg elsker! (Typisk for alkohol, at der pludselig skiftes stemning) For billedet blev færdigt og så kørte jeg over til Kirsten og hentede varer, hun havde taget med til mig fra ? (Kan ikke komme på, hvad det hedder) og her fik jeg alle tiders input – som jeg altid gør hos hende!

Det fik mig til at tænke videre på alle de mennesker i min omgangskreds, som giver mig gode og kærlige input og jeg sidder og tænker – i al min rus – at det faktisk ikke er forlornet, når de rige fortæller, at penge ikke er alt!

Nej, jeg føler mig lige nu som det rigeste mennesker på jorden, for jeg kan ikke lade være med at smile – helt for mig selv – over min rigdom! Min smukke datter, der holder mig igang. Mine venner, der ustandseligt får sagt ting til mig, der er svære men sande! og alle de mennesker, der iøvrigt bare sender et smil i min retning og gør mit liv lysere.

Kan I forestille jer, at jeg lige nu skriver alt dette og samtidig ser en film og næsten skriver uden at se på skærmen, så undskyld for stavefejl mv.! Det er ligesom “gamle dage”, men der er efterhånden langt mellem, jeg kan gøre sådan noget, for hjernen vil hellere koncentrere sig om at der er smerter, end at være som før! Hende Willows fra CSI spiller hovedrollen og jeg ved, hvad manden i filmen hedder, men nu smutter det hele igen ud af hovedet og je må vist hellre se at slutte for idag. jeg håber. det ike er for meget volapyk, hvad jeg har skrevet idag, men jeg kommer op igen! Sådan skal det være!

Imorgen – nej klokken er 2.33, så det er idag – kommer Johanne hjem og det er godt! Nu vil de have en ambulance i filmen på fjernsynet, så nu går jeg i seng, for det ender jo altid godt, når det er en amerikansk film! ingen overraskelser der. KNUS.

Advertisements