Så er det 2. dag, jeg ikke kan røre mig!

Det er det værste, der findes i hele livet: at blive forhindret i at føre det ud i livet, som hovedet rummer af ideer. Jeg ville lige have brugt de her dage, hvor Johanne ikke er hjemme, til at få lavet lidt småting rundt-omkring i huset og så hente mit malegrej ude i Kunstforeningens hus og så se på det maleri, der står derude og vist-nok er færdigt!

– og så kan jeg næsten ikke røre mig! “ØV, øv og atter øv”, som ulven ville have sagt, da de 3 små grise igen slap fra ham! – citat fra Anders And.

Jamen det er da til at skrige over! hver gang jeg trækker vejret gør det mere ondt, end det daglige. så jeg kan ikke ret meget andet end at sidde helt stille i stolen eller ligge helt stille i sengen. Ja, jeg vil jo nødig gentage mig selv, men Øv.

Jeg får ikke engang taget mig sammen til at tage computeren med ind i seng, men nærmest ligger ned i stolen og skriver det her, mens jeg er nødt til at lige at være oppe for at holde øje med kaninen, som er ude at få lidt motion i haven. Birgitte kom forbi og lukkede den ud, for det skal jo ikke gå ud over dyret, når menneskene ikke kan finde ud af at fungere ordentligt! – så nu skal jeg lige straks “klavre” ud og hente noget foder og se, om jeg kan få skiftet grus i kaninens toilet og så er den dag stort set forbi! Kors for en ynk. Jeg hader det!

Og mine kallaer skulle måske have lidt vand. De er helt slatne i stænglerne! Hm, jeg tror lige, jeg vil prøve at rejse mig og få lavet de ting nu. Så er det overstået.

Knus til hele verden – og endnu engang: ØV.

Advertisements