Mens Jann arbejdede inde i huset og kom ud på terrassen, når han skulle save (-og helst skulle have lov at hvile ørerne indimellem), gik jeg og fik kallaerne ompottet og placeret inde i huset for vinteren.

Jeg fik gravet Irlis Syriske rose op, så hun kunne få den hjem på sin altan og . Jeg skulle endda også have haft en Aloe Vera ompottet og ind, men jeg har ikke nogen potte i den størrelse, så den må vente. Jeg håber altså ikke det bliver for koldt for hurtigt, så den går til, inden jeg finder en potte.

Frøene til min eng kom med posten fra Thisted frø og nu ser jeg frem til, at få spredt frøene og lagt nogle løg til krokus og vintergækker ned i græsplænen. Der skal jo jord på fra bedene langs murene, så det bliver nemt at rive og få lavet noget sjovt. Jeg håber virkelig projektet lykkes. Jeg får lavet nogle billeder en af dagene, så man kan se, hvordan det skrider frem.

Advertisements