Igår fik vi besøg fra Jylland. Fætter Jann Otto kom og arbejdede en hel dag her i huset.

Det startede med, at Irli og jeg byggede nyt køkken i april 2005, fordi jeg havde brug for at få nogle løsninger, der kunne give mig mere selvstændighed i køkkenet. Bjarne kom fra Aubo-køkkener og lavede det så fantastisk smart, at jeg – endda med ganske få ændringer – også kan klare mig i kørestol derude! Og så er det flot.

Vi måtte vente på at få lavet el og få malet, før det kunne laves helt færdigt, – og så var der lige et rør fra emhætten! Det var grimt og der kommer nemt fedt mv. på, som er endnu mere grimt. Det kender de fleste sikkert. Ydermere havde bygherren i sin tid fundet på, at rørene under vasken skulle være så tåbeligt placeret som muligt, så når man sætter en køkkenskab ind i forbindelse med, at det måske er rart med en køkkenvask, så skal man save det meste af bunden af skabet ud. Og på den måde er der så fri adgang til beton, Rockwool og rør under gulvet. Adwr.

Over køkkenskabet

under køkkenvasken

I ved vel alle, at der er en regel i universet, der gør, at mindst een løgskal falder ved siden af, når man smider affaldet fra spækbrædtet i posen??? Men nu falder det ikke i hullet under skabet! Der blev lavet en pæn løsning, og pladen kan nemt tages ud og sættes ind igen.

Og over skabet med em-hætten, lavede han en kasse, som skjuler det grimme rør. Jeg synes altså, han slap så godt fra det!

Tænk, at fætter rejste helt fra Horsens og herover for at lave noget så pænt og praktisk, så jeg snart kan blive helt færdig med det, der har været undervejs i 1½ år! Utroligt, så meget energi, der kan være bundet i noget, der IKKE bliver lavet! Idag er jeg helt brugt op.

Johanne havde besøg af en veninde, der skulle laves noget mad og veninden skulle blive for natten, men de klarede sig næsten selv.

Det var som om, der hele tiden var noget, der krævede opmærksomhed og derfor er jeg brugt op idag – udover, at jeg “selvfølgelig” tog for hårdt fat og har ondt som ind i helvede idag. Så da de kom fra Familieværkstedet, havde jeg helt taget fejl af dagene og troede, det var “imorgen” de skulle komme. Det var som om en dag forsvandt ud af min kalender!

Jeg er så glad, selvom det gør ondt og jeg må holde mig i ro.

Advertisements