Og så gik det hele så godt.

Fra onsdag til fredag havde Johanne været dårlig, men havde klaret tingene perfekt og var taget i skole. Havde jeg ikke insisteret på, at hun blev hjemme fredag, så var hun såmænd også taget i skole der, men jeg var smadder-ræd for, at hun ville lægge sig med feber i weekenden og så havde det hele skullet aflyses.Lørdag kom Birgitte, Irli, min fætter og faster til middag for at hjælpe Johanne med at få tiden til at gå til det blev søndag. Vi fik revelsben, som er en af Johannes livretter og vi fik næsten spist 3 kg. op. Godt klaret; Men havde faster, Irli og Birgitte ikke været der, så havde jeg ikke fået lavet nogetsomhelst, for jeg var ved at falde om hele tiden. Sikke en rutchetur og så helt uden tur-pas.

Søndag kom og jeg startede dagen med at synge fødselsdagssang. Barnet overlevede!

Alting var klar, kaffen på kander, kagerne forberedt, chips i skåle og her var flag i hele stuen og Johanne var glad! Da gæsterne kom var jeg helt rolig, for det var alle sammen nogen, der giver en hånd med, når jeg har brug for det og som ved – tror jeg – hvad det betyder for mig, at jeg kan bede om hjælp.

– og tænk så: jeg har glemt at tage billeder!

Hvordan kan man glemme at tage billeder? På tøsens fødselsdag? Det må være følgen af, at jeg nu har en teenager i huset! ;-D Nej det er nok de forb…. anfald, der får slået benene væk under mig. Af bare nervøsitet er jeg begyndt at tage jern-tabletter, men det er på trods af, at jeg har fået at vide, det nok ikke var det, der gav “turene”. Gid jeg vidste, hvad det er, men det er sandsynligvis smerter, som tager pippet fra min hjerne! – hvis der er noget tilbage deroppe.

Nu er jeg ved at vaske det sidste opvask op. Der er vasket håndklæder og de er tørrede. Og i morgen kommer fætter Jann Otto ovre fra Jylland og hjælper med noget praktisk færdiggørelse i køkkenet, som jeg ikke selv har været i stand til at få gjort. Livet er hyggeligt.

Advertisements